LAB-17 i Kødbyen

LAB-17 i Kødbyen

I løbet af de seneste 15 måneder har vi samarbejdet med gode partnere om nye visioner og drømme for fysisk iværksætteri og et nyt urbant laboratorium. Det er blevet til et stærkt samarbejde med Stykka og Xbuild om “LAB-17”.

LAB-17 skal være Københavns største udviklingslaboratorium for bæredygtige produkter til morgendagens grønne byggeri, boliger og by. 

LAB-17 skal være en innovationshub for ledende aktører og iværksættere inden for bæredygtigt byggeri, bolig og by, baseret i hjertet af København. LAB’et skal være et åbent og kollaborativt udviklingshus og videnscenter til udarbejdelse af nye løsninger og koncepter for alle københavnere.

Her vil vi udvikle fremtidens løsninger og gøre København til en foregangsby for bæredygtige løsninger til by, bolig og byggeri.

Se oplægget nederst her på siden.

Fra fortid til fremtid – vi vil være mere for flere


Vi er hamrende stolte af alt det, vi har opnået sammen med gode medlemmer og samarbejdspartnere i løbet af de seneste 7 år. 

Vi har samlet en kort liste over nogle af de ting, vi har opnået:

  • +500 medlemmer (fysiske iværksættere, specialister og passionerede folk) gennem Viadukten

  • 40% kvinder og 60% mænd i værkstedet

  • +70 delegationer fra DK og internationalt, ca. 4.500 mennesker

  • +40.000 deltagere til Copenhagen Maker Festivaler

  • +1.500 indholdsskabere til Copenhagen Maker Festival fra hele København

  • 6 årlige Maker Meet-Up’s åbent for alle om makerkultur, skaberkraft og teknologi

  • Deltagelse på eks. Ungdommens Folkemøde, MakerFaire NV, Respond Festival, CLICK Festival, Kulturnatten, CPH Light Festival o.l.

  • Undervisningsforløb med DAC, AOF København, Københavns Kommune, Dansk Design Center, BLOXHUB mm.

  • 4 EU Horizon projekter: CIRCuiT (cirkulært byggeri), SISCODE (genanvendelse af materialer), OPEN!NEXT (open source hardware), DDMP (distribueret design og lokal produktion)

  • Projekter med AM Hub, Det Kongelige Danske Akademi, Manyone, XYZ Cargo, Stykka, Lyd by Dissing, The Washing Machine Project, Dansk Industri, IDA og mange flere.

  • Og med støtte fra Københavns Kommune, Otto Mønsted Fond, Otto Bruuns Fond, Fogs Fond, Tuborgfondet, Spar Nord, Realdania, Jubilæumsfonden og mange andre

 

Vi glæder os til at slå dørene op til et nyt sted – og til at løfte fysisk iværksætteri og bæredygtig produktudvikling til nye højder. 

BOSCH partnerskab
Viadukten lukker 31. oktober 2022


Translate »