Nordic Grow: Hvordan man gør en prototype bæredygtig?

NordicGrow

Hvordan man gør en prototype bæredygtig?​

Tænk, hvis krydderurter kunne overleve uden, at du behøvede at løfte en finger?
”Kurt” fra NordicGrow er et innovativt produkt, der kan få dine krydderurter til holde sig friske og sprøde ved hjælp af violet lys, en timer og selvvanding.

Den oprindelige idé til NordicGrow var nuværende CEO Peter Haurums. For at udvikle sin idé gik han sammen med den tekniske ingeniør Mathieu Bulliot og produktdesigneren Christian Ingholt Winther, som kom til Maker med en prototype på deres produkt. Prototypen var nemlig æstetisk smuk, men havde en modulær træramme med indbyggede magneter og en keramisk kasse som vandreservoir, hvilket betød, at Nordic Grow var udfordret på produktionsdesign og materialevalg.
Ved hjælp af Makers netværk af fysiske iværksættere udviklede man et bæredygtigt design, der involverede gammelt fiskegarn og rester af egetræ fra møbelindustrien.

I stedet for den originale, keramiske kasse blev Nordic Grow inspireret til at benytte et bæredygtigt alternativ i form af plader lavet af genbrugsplast – og netop disse blev udviklet af en af Makers fysiske iværksættere i Viadukten. Og i stedet for den modulære træramme med magneter fandt man på at bruge genbrugt afskær af egetræ fra møbelindustrien, som gav mulighed for at opskalere produktionen.

Kurt, som pt. kan forudbestilles på IndieGoGo, er et godt eksempel på, hvordan Maker arbejder med at matche fysiske iværksætteres kompetencer, så de kan samarbejde og eksperimentere med prototyper og produkter til nye, innovative løsninger.

Prototyping: En kort afklaring
Maker-medlem roses for vand(d)vittigt projekt


Translate »