Jobopslag, studentermedhjælper, Foreningen Maker

Maker søger en studerende, der er god til at sige det kort og godt!

 

Vil du tjene din løn på at kommunikere på sociale medier, arbejde med vores hjemmeside og skrive den gode historie? Så kan du få en kæmpe legeplads hos Maker. Her er der højt til loftet, en trial-and-error tilgang, mange gode historier og store armbevægelser.

Foreningen Maker er medlemsorganisation for fysiske iværksættere i Danmark. Vi arbejder for mere skaberkraft, innovation og lokal produktudvikling og produktion i Danmark.

Vi driver Viadukten, et professionelt værksted under Langebro, opbygger ny viden i store europæiske projekter om bæredygtighed, open source og cirkulær økonomi og hjælper fysiske iværksættere fra idé til produkt til forretning. Vi er (stadig) et lille sekretariat med store armbevægelser, rigtig mange samarbejdspartnere og endnu flere gode, seje og inspirerende medlemmer.

Om jobbet

Du får ansvaret for vores kommunikere til omverdenen. Kort og godt. Vi har behov for at opbygge vores hjemmeside, så vi faktisk får kommunikeret det, vi gerne vil. Og vi har behov for at kommunikere mere på sociale medier, få skrevet de gode linjer på hjemmesiden og promovere de seje projekter og virksomheder, vi samarbejder med. Alt det (og mere til) kan du få ansvaret for.

Når du starter vil vi sammen lægge en plan for dit arbejde afhængigt af dine kompetencer og interesser.

Vi tilbyder

Vi tilbyder en afvekslende arbejdsdag, der nogle gange kræver, at du udvikler nye moduler og flader på vores hjemmesider, nogle gange skriver den gode historie og laver de inspirerende indlæg på vores sociale medier.

Vi har vores daglige gang i Viaduktens kontormiljø.

Hvad skal du kunne?

I Foreningen Maker er vi drevet af at understøtte fysisk iværksætteri i Danmark og være nysgerrige på de behov og udfordringer, vores medlemmer har. Det betyder, at vi både er projektledere, der driver store EU-projekter og er praktikere, når vi eksperimenterer i værkstedet og prototyper sammen med medlemmer og partnere. Du skal være den dygtige, kreative kommunikator, der kan se vinkler og muligheder både i øjeblikket og som større strategiske målsætninger. Kompetencer, der er vigtige i stillingen:

  • Hjemmeside: Vi skal have opdateret og udbygget vores hjemmeside. Det er bygget i WordPress med tilhørende Elementor integration – og kan sikkert gøres smartere.
  • Sociale medier: Vores sociale medier skal fortælle historien om vores medlemmer og fysisk iværksætteri. De er heldigvis hammer inspirerende, så der er meget godt materiale at kommunikere om.
  • Selvstændighed: Du får meget ansvar og vi forventer at du kan lide at tage teten og sikre fremdrift og udvikling. Her kender vi aldrig facit og prøver os frem.

     

     

Hvem er du?

  • Du er ikke bange for at tage teten og vil gerne være med til at udvikle.
  • Du har arbejdet med hjemmesider og kommunikation før – gerne i WordPress el. lignende.
  • Du vil gerne have ansvar og prøve kræfter med nye områder.

    Lyder det spændende?

    Stillingen er som udgangspunkt på 15 timer om ugen (gerne 2 fulde dage) med mulighed for fleksibilitet i forbindelse med eksaminer og andre vigtige ting i dit liv. Lønnen aftales på baggrund af erfaringer og andre vigtige elementer.

    Send en kortfattet ansøgning til Malte Hertz Jansen på malte@maker-effekt.dk. Vil du vide mere om jobbet, så kontakt Malte, Direktør i Maker på tlf.: 2891 3537.

    Vi holder løbende samtaler og tager opslaget ned, når vi har fundet den rigtige kandidat. Så skynd dig at sende os din ansøgning – vi glæder os til at høre fra dig.