I Maker har vi over 40 medlemmer, der på daglig basis arbejder med bæredygtig produktudvikling i Viadukten. Det er dem, der er foreningens puls, og det er dem, der giver liv, nye ideer og bevægelse til Maker igennem deres uddannelse og kompetencer; her bliver der udviklet alt fra interiør, lysdesign, installationskunst, mobil terrorsikring, tekstildesign, ny arkitektur, individuelle exoskeletter og meget andet. Her kommer alt fra arkitekter til designere, ingeniører, antropologer og alle mulige andre. Fra studerende med en idé på en serviet til de professionelle iværksættere og virksomheder, der har behov for et stærkt community og digitale fabrikationsteknologier.
Herunder har vi samlet et par eksempler på, hvad medlemmerne har udviklet Viadukten. Du kan også læse mere om vores medlemmer – så klik herunder.