KREATIV OG VELSKRIVENDE STUDENT

Synes du det er sjovt at lave digitalt indhold og skrive inspirerende tekster? Er du sulten efter ansvar og ønsker at se direkte værdi af dit arbejde? Så er du måske den studentermedhjælper, vi søger hos Maker.

Hos Maker styrker vi den næste generation af skabere, dem der vil være den drivende kraft bag transformationen til en cirkulær økonomi. Vi giver adgang til et rum, hvor de kan bygge, dele og lære, og vi plejer en kultur af innovation gennem samarbejde for vores medlemmer og vores community. Vi er et lille sekretariat på fire medarbejdere, som læner os op af et stort community af dygtige og inspirerende start-up’s og iværksættere, som hver dag arbejder på nye produkter, nye designs og ny forretning.

Vi leder pt. efter en ny studentermedarbejder, som skal være med til at skabe fortællingerne i både tekst, billede og video på tværs af vores platforme. 

  • Du vil skulle understøtte vores team med at skabe indhold. En vigtig del af dit arbejde vil være at skrive spændende og korte tekster både til websitet, til ad copies, til sociale medier og til brug andre steder. Du vil også blive involveret i udviklingen af kreative koncepter

    Vi tilbyder en hverdag præget af begejstring, professionalisme og omskiftelighed, hvor du både bliver en del af teamet i Maker og samtidig vil være en del af det community, der har sin gang i værkstederne og kontorerne. 

  • Derfor forventer vi, at du elsker at skrive (på dansk og engelsk), ikke er bange for at poste på sociale medier og generelt trives med at være kreativ og tænke selvstændigt. Det vil desuden være et plus, hvis du har erfaring med grafisk design, videoproduktion eller lign., men det er bestemt ikke et krav.

  • Har du spørgsmål til jobbet, så kontakt Design Lead, Siri Bahlenberg, på tlf.: 7179 0917 eller siri@maker.dk

    Ansøgningsfristen er 20. maj - men vi holder løbende samtaler så skynd dig at sende os din motiverede ansøgning på info@maker.dk (maks. 1 side) samt et CV – vi glæder os til at høre fra dig.

Next
Next

DISTRIBUTED DESIGN PLATFORM